Panipuri jordbærtærte

Panipuri jordbærtærte

Sværhedsgrad

Middel

Forberedelsestid

2 timer

Tilberedelsestid

60 minutter

Ingredienser

Panipuri bolde

  • 1- 1½ l neutral planteolie
  • Panipuri plader efter behov

 

Mazarin bund

  • 200 g marcipan
  • 200 g sukker
  • 200 g blødt smør
  • 200 g hel æg
  • 100 g mel

 

Kogecreme 

  • ½ l fløde 8 %
  • 40 g sukker
  • 1 æg L
  • 40 g cremepulver c
  • 40 g sukker
  • ¼ dl piskefløde

 

Jordbær gele

  • ½ l jordbær saft
  • 100 g sukker
  • ½ tsk citronsyre pulver
  • 20-25 g SOSA gel creme kold

 

Jordbær

Fremgangsmåde

Panipuri bolde

Olien kommes i en gryde så der er ca. 5-6 cm i højden op af siden.
Varm olien op til 180 grader.

Kom 1 til 2 plader ned i den varme olie. Med en fritureske vendes pladen om nede i den varme olie. Når pladen sufflerer lidt, så holdes den nede under olien uden at den presses ned mod bunden af gryden. Når den puffer op og bliver ø5-6 cm vendes den godt rundet med skeen i det varme olie og fiskes op når den er gylden. Kommes over på en bakke med lidt fedtsugende papir på. Køles ned.

Med en spids urtekniv kan man forsigtigt prikke hul i skallen, så hullet passer med de ø2 cm så mazarinbunden lige kan komme ned i hullet.

 

Mazarin bund

Marcipan og sukker køres sammen på en røremaskine med dejspartel. Tilsæt det bløde smør og kør sammen. Herefter tilsættes æggene lidt af gangen. Og til sidst melet skal kun lige køres sammen.

Kom det i en kantplade og smør dejen ud så den er 1.5-2 cm i tykkelsen.

Bages ved 180 grader i ca. 20 min. Skal være gylden på toppen.

Herefter køles det ned før den stikkes ud som fylde. Brug en glat udstikker ø2 cm.

 

Kogecreme

Fløde og 40 g sukker kommes i en gryde.

Æg, cremepulver og 40 g sukker røres sammen i en skål

Når fløden koger kommes lidt af den varme fløde over æggeblandingen. Det piskes sammen, kom lidt mere fløde på og pisk igen. Herefter kommes det hele over i gryden og det piskes sammen over varmen til det når kogepunktet.
Massen kommes i en bøtte og film lægges over cremen, så det ikke danner kondensvand.

Sæt det på køl så det bliver helt koldt.

 

Pisk fløden til lidt tyk flødeskum. Herefter piskes cremen glat og lind og det vendes sammen med flødeskummen til en fast glat creme.
Kommes på en sprøjtepose med en glat tylle i ø0,5 cm. Klar til brug

 

Jordbær gele

Det hele kommes i et literbæger og stavblendes sammen i 2-3 min.
Stilles det på køl i 30-60 min.
Herefter stavblendes en gang til for at køre det glat og blankt.

Kommes i en sprøjteflaske eller sprøjtepose.

 

Jordbær

Jordbær skæres i små tern ø0,5 cm.

Jordbær skæres i både ca. ¼ alt efter størrelse på bær.

 

Opbygning 

De sprøde skaller drysses med flormelis. Bolden fyldes halvt op med creme.
Herefter kommes tern af jordbær i og så jordbær cremen.
En bund kommes ned oven i og så lukkes bolden med mere creme, så den kun lige er fyldt op. Pyntes af med skiver af jordbær.

Klar til servering.

 

Kuglen kan holde sig sprød i 30 min.

Relaterede varer