Surdejsrugbrød med kerner

Når først man har sin surdej i gang er det ret simpelt!
Det er muligt, at købe både lyse og mørke surdeje på nettet og i visse forretninger og bagerier, eller mon ikke man kan få tiltusket sig en lille portion hos en nabo eller ven.

Hvis der ikke er nogen mulighed for dette kommer der en opskrift her:

Sværhedsgrad

Mellem

Forberedelsestid

2 dage

Tilberedelsestid

1 time og 40 minutter

Ingredienser

Antal: 2 brød

Surdej

  • 25g gær eller 2 tsk tørgær
  • 2 dl kærnemælk
  • 1 dl vand
  • 100g rugmel
  • 100g hvedemel
  • 1 tsk. flagesalt - maldon

Dag 1

  • 1l vand, 30-35 grader
  • 300g surdej
  • 2 spsk. salt
  • 500g groft rugmel
  • 100g skåret rugkerne
  • 400g hvedemel

Dag 2

  • 1 mørk øl
  • 200 gram knækkede hvedekerner
  • 150 gram skåret rugkerner
  • 75 gram solsikkekerner
  • 100 gram hørfrø
  • 75 gram græskarkerner
  • 50 gram havregryn
  • lidt olie til pensling

Fremgangsmåde

Surdej

  1. Rør de første 5 ingredienser sammen og drys så salt over.
  2. Sæt skålen i en frysepose og lad den stå på køkkenbordet i to døgn.
    Den skulle gerne være hævet lidt og let boblende.Start med at opløse gæren i koldt vand.

Dag 1 - nu er surdejen klar.

  1. Hæld vand og surdej i en stor dejskål og rør det sammen.
  2. De øvrige ingredienser tilsættes og røres igen godt sammen.
    Skålen med låg efterlades på køkkenbordet natten over.


Dag 2

  1. Den overnattede dej tilsættes øl, frø, kerner og gryn og røres godt sammen.
  2. 300 gram surdej tages fra og gemmes i glas med låg i køleskabet til næste bagning. Den holder 2-3 uger der.
  3. Fordel resten af dejen i to bageforme på to liter der allerede er smurt med olie.
  4. Brødene hygger sig nu i yderligere 5-6 timer på køkkenbordet inden de pensles med olie.
    Sæt brødene i kold ovn og tænd på 180 grader i en time, skru herefter op på 200 grader og bag yderligere i 40 minutter.
    Tag brødene ud af formene og lad dem afkøle på rist, gerne natten over - uden tildækning.

Tip

Ja, der er mere end 300 gram surdej - giv resten til din nabo.
Lav alternativt en større portion surdej og forkæl hele familien