Private Dining
Varenummer: 40075
Standard salgspris DKK 435,00
DKK 261,00 / STK
DKK 208,80 ekskl. moms
  • Bogen Private Dining af Jacob Ernst

    Forord:

    At skabe en helhedsoplevelse i et madunivers kræver både disciplin, planlægning og en forståelse for råvarerne, sammensætningen samt de utallige smagskombinationer.

    Flere og flere danskere har bevæget sig ud i madlavningens mere avancerede kunster. Der trænes tilsmagning og teknikker, og der inkøbes rygeovne og sous vide-apparater til hjemmebrug. Men ét element er afgørende, når du skal servere en smuk middag på højt niveau for dine gæster, og det er logistikken. Her går professionel ekspertise hånd i hånd med smagssammensætning og indkøbsliste.

    Idéen til denne bog opstod, fordi jeg havde lyst til at vise og fortælle, hvordan gourmetcatering foregår - og hvordan du kan lykkes med avancerede menuer derhjemme. Du vil derfor også finde tips og anvisninger til, hvordan du bedst planlægger din middag og din aften, så du kan være vært for dine gæster og ikke for køkkenet.

    Grundlæggende handler det om at brænde for det, du arbejder med. For mig er og bliver det maden.

    Udsnit fra bogen:

    Planlæg dine menuer:

    Denne bog er bygget op med din planlægning for øje. For uanset hvor perfekte smagsnuancerne i din sovs er, nytter det jo ingentin, hvis den ikke er klar, når fisken eller steget er - eller hvis du midt i det hele opdager, at du ikke kan sprede de 12 middagstallerkener ud på dit køkkenbord til anretning. Har du service nok, eller skal der vaskes op efter hver ret? Og er der styr på, hvad du med fordel kan tilberede dagen før? Og hvad skal på køl?
    Det nytter jo ikke at lade panna cottaen stå og svede i bryggerset, fordi rieslingen lige skulle låne pladsen i køleskabet for at bliver fem grader koldere.